Sydney - Melbourne
Turen fortsatte
sydpå til Wilson's
Promontory
National Park,
hvor alle tre
dyrebilleder fra
forrige side i øvrigt
er taget.
Fantastisk sted,
hvor man nemt
kan bruge en uges
tid - hvis man vel
at mærke er til
lange gåture.
Næste stop var Phillip Island hvor hovedattraktionen er deres
pingvinparade. Det virker temmelig kommercielt; man
betaler for at komme ned til den strand hvor pingvinerne
kommer i land. Men vi synes det var alle pengene værd da
pingvinerne kl 20.38 begyndte at skylle i land på stranden for
derefter at vralte op til deres huler, som kan ligge op til 2 km
ind i landet. Så forstår man bedre skiltene på p-pladsen:
Husk at se efter pingviner under bilen inden I forlader stedet!
Hver aften tælles pingvinerne, men kun de første 50 min efter
den første pingvin er spottet. Denne aften talte de 1571 stk -
og vi var der i 2 timer så vi så endnu flere. Stor oplevelse -
det lugter lidt, men kan klart anbefales ;o)
Så nåede vi til Melbourne,
hvor vi bl.a. havde en super
hyggelig dag sammen med
Katrina og hendes mand
Andrew. (Katrina har været
udvekslingsstudent hos Anne
& Chris, Henrik's forældre, til
dem der kender dem).
Næste stop bliver Tasmanien, hvor nye oplevelser venter :o)