|
Cairns - Sydney |
Så er vi landet på østkysten - og vores nye mobile hjem er "vokset" :o) (og det er der 50% af os der er rigtig glade for… de resterende 50% savner v8'eren!) |
Første mission: nordpå til Cape Tribulation - der hvor regnskoven og koralrevet mødes. Her stiftede vi bekendtskab med jungle surfing gennem regnskoven. Kønt er det ikke, men det var mega skægt (og ja, det er med vilje jeg hænger med hovedet nedad - og ikke fordi jeg ikke kunne finde ud af det!) |
Så gik turen til Great Barrier Reef hvor vi snorklede rundt blandt koraller og fisk i alverdens farver, rokker, skildpadder, søagurker(!) og en masse andre udefinerbare tingester. Fantastisk oplevelse. (Vi så i øvrigt et Maersk skib på vejen ud på revet - har aldrig set et i DK, men tag om på den anden side af jorden…!) |