Men for at komme til de her fantastiske steder må man jo arbejde lidt for sagen. Det betyder veje - eller rettere spor - af en helt anden slags end dem vi er vant til! Fx store sten hvor man kravler over med 1 km i timen…

Sandveje…

Jordveje...

Hvilken vej??? Ja man tror det er løgn, men sporet fortsætter faktisk på den anden side!

Man skal selvfølgelig huske altid at tjekke dybden inden man kører ud i floden… …så man ikke ender som ham her! (Vi krydsede floden i tørtiden - så heldig var han ikke!)

For det meste kørte vi i fin stil, men med alle de sten osv så kan det jo gå galt…

Ja, det er mig bag rattet! Det var ikke kun Lars der "styrede for vildt" ;o)

Ude midt i outbacken, uden mulighed for kontakt til omverdenen, udspiller sig følgende scene; Bil: "CRACK!" Mai Britt: "Hva' f... var det??" Lars: "Det ved jeg ikk' - men vi kan alligevel ikke gøre noget ved det, så vi kan li' så godt fortsætte!" Vores støddæmper ved venstre fordæk overlevede altså ikke turen - Så vi måtte en tur på værksted! En ulykke kommer jo sjældent alene, så starterbatteriet holdt op med at lade kort tid efter. (Og vi kørte i hvert fald ikke i for dybt vand - tror vi!) Ændring i planerne - tilbage til Alice Springs og få en ny bil. Godt man er forsikret ;o) Det betød at vi missede noget af det vi havde planlagt. Til gengæld overnattede vi det mest spøjse sted på vejen; Curtin Springs. "Byen" består af ét sted med bar, camping, brændstof, underlig restaurant, en emu ved navn Mongrel(!), tvivlsomme faciliteter og en fantastisk atmosfære. Vi hørte senere at folk kommer langvejs fra bare for at opleve atmosfæren og familien der ejer stedet. Hvor heldig kan man være :o)

Alice Springs